Bland-selv-slik er et stort trækplaster for mange dagligvarekæder.
Et nyt forsøg - foretaget af Kræftens Bekæmpelse og Rema 1000 - viser imidlertid, at det trækplaster ikke har en slagside.
Det skriver parterne i en fælles pressemeddelelse.
Om slikforsøget
- Forsøget er gennemført af Kræftens Bekæmpelse i ti Rema 1000-butikker i perioden 21. august - 12. november 2023.
- Det er et cross over-design, hvor fem butikker i seks uger kørte med den store pose og bagefter seks uger med den mindre pose.
- De andre fem butikker gjorde det i omvendt rækkefølge.
- Der var i alt 35.512 bland selv-slik-ekspeditioner, og der var ingen sæsonudsving i antal ekspeditioner eller vægt.
- Fredagsslik udgør 45 procent af alle ekspeditioner.
- Her var gennemsnitsvægten 11 procent højere end på de andre dage.
- Indholdet i de store poser var i gennemsnit 339 gram slik.
- I de mindre poser var det 312 gram slik.
- En forskel på 27 gram eller knap 9 procent svarer til et mersalg i de store poser på 466 kg i de ti butikker i 12 uger.
- Regnet om til de butikker i kæden, som fører bland-selv-slik, ville det betyde, at kunderne fik i alt næsten 37 tons mere slik med hjem, hvis Rema 1000 valgte den store pose i stedet for den mindre.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Rema 1000